Wild Distillery Bornholm
Interessen for destillering fik den sommelieruddannede Henrik Nerst, da han på vinrejser til blandt andet Italien havde set, hvordan der på mange af vinhusene var små destilleringsapparater. På gåture i den smukke bornholmske natur bemærkede han den vilde vegetation af bornholmske enebær. Derfra opstod lysten til at producere nordisk inspireret spiritus.
I dag producerer Wild Distillery to ginserier samt en vodka- og akvavitserie.
Destilleringsprocessen på det store, komplekse kobberapparat er en oplevelse i sig selv, og har man bare den mindste interesse for spiritusproduktion, kan det varmt anbefales at lægge vejen forbi Wild Distillery. Husk bare at bestille tid først på Wild Distillerys hjemmeside.
Type alkohol der sælges: Gin, Gin likører, Likører, Vodka, Akvavit
Åbent for rundvisning: Ja, se mere på deres hjemmeside
www: https://wilddistillery.dk/